Sancho forventer lysere fremtid efter svær debutsæson

Jadon Sancho håber, hans Premier League-karriere bliver sparket rigtig i gang i næste sæson.

Jadon Sancho ser frem til livet og de nye idéer under Erik ten Hag og prøver at tænke positivt, selvom det har været en meget svær første sæson i Manchester United.

Det fortæller han til Premier League Productions.

– Min karriere er kun lige begyndt, og forhåbentlig bliver den virkelig sparket igang snart. Det har været en svær sæson som United-spiller især med tanke på, hvad klubben tidligere har præsteret, siger han.

Jadon Sancho blev hentet fra Borussia Dortmund i sommer, hvor der var store forventinger til den 22-årige offensivspiller, som dog skulle vente lidt med sit første mål, der først kom i november.

Inden da havde United haft en svær periode, og Sancho håber, der måske kommer mere ro på under Erik ten Hag.

– Det bliver godt at starte på en frisk og se, hvad han har af idéer og planer for holdet, siger han.

Jadon Sancho er ude med en skade til sæsonens sidste kamp på søndag mod Crystal Palace.

Forrige artikel

Romano: McClaren og van der Gaag tilslutter sig Uniteds trænerteam

Næste artikel
Jake Daniels

United og De Gea støtter forbilledlig Blackpool-spiller

ANNONCE