Schmeichel: Vi var oppe mod et godt hold

Kasper Schmeichel roste United, men mente alligevel, at Leicester havde fortjent at få mere ud af kampen.

United vandt 2-1 mod Leicester i dagens Community Shield, og fik dermed en god start på sæsonen. Sidste sæsons mestre fra Leicester viste dog også gode takter i opgøret, og målmand Kasper Schmeichel var da også tilfreds med sit hold efter kampen.

– Jeg synes vi har meget at kunne være stolte af. Vi var oppe mod et godt hold i dag. Vi gav alt, men det var ikke helt nok, sagde Schmeichel efter kampen til 6’eren.

Det afgørende mål blev scoret af nyindkøbte Zlatan Ibrahimovic, der headede et indlæg fra Antonio Valencia ind bag den danske keeper. Dermed måtte Schmeichel endnu engang gå fra banen med et nederlag, efter scoring fra Zlatan. Og Schmeichel roste da også svenskeren efter kampen.

– Jeg synes vi viste samme energi som sidste år. Vi kæmper for hinanden, og har masser af fart oppe foran. Vi fortjente at gå i straffe føler jeg, men sådan er det når man er oppe mod topspillere, de skal blot bruge en halv chance nogle gange, lød det fra Schmeichel til 6’eren fra Wembley.

Schmeichel og Leicester åbner sæsonen mod Hull, mens United skal en tur til Bournemouth næste uge.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Video: Her scorer Zlatan sejrsmålet

Næste artikel

- Derfor tog jeg Mata ud igen

ANNONCE