Scholes bakker op om 3-5-2

Paul Scholes mener ikke, at Manchester United er trygge ved 3-5-2, men mener stadig, at systemet på sigt kan blive en succes.

Manchester United har som bekendt fået en meget skidt start på sæsonen. Den nye manager Louis van Gaal har brugt et 3-5-2-system, som møder en del kritik i den engelske presse efter Uniteds tredje kamp uden sejr efter det smertefulde 4-0-nederlaget til MK Dons.

Den tidligere Manchester United-spiller Paul Scholes mener, at den dårlige start blandt andet skyldes, at spillerne ikke er trygge ved systemet endnu.

– Tre forsvarsspillere ser ikke ud til at virke for dem endnu. For tiden ser det ud som om, at United kommer til at lukke mål ind for ofte, skriver Scholes i sin klumme for The Independent.

– Jeg forstår, at van Gaal forsøger at lave en masse ændringer hurtigt, men problemet er, at spillerne ikke er trygge ved 3-5-2 endnu. Det er aldrig nemt at lave dramatiske taktiske ændringer indenfor kort tid, når man arbejder med spillere, der har været vant til en flad firebackkæde i årevis.

Nu 39-årige Scholes tror dog på, at Louis van Gaal kan få det nye system til at fungere med tiden.

– Det betyder dog ikke, at van Gaal tager fejl ved at bruge 3-5-2. Ændringer er ikke nødvendigvis skidt, og spillere har et ansvar for at stole og tro på deres managers metoder, mener Scholes.

Paul Scholes blev imod slutningen af sidste sæson en del af Ryan Giggs’ trænerteam, da waliseren midlertidigt tog over for David Moyes. Nu arbejder Scholes som Premier Leagu-ekspert på den engelske TV-kanal BT Sport.

Forrige artikel

Forsvarstalent smigret over United-interesse

Næste artikel

To klubber har budt på Hernandez

ANNONCE