Sesko meldes ude i en måned

Slovenske Benjamin Sesko måtte gå ud undervejs i kampen mod Tottenham senest. Nu er dommen faldet for den unge angriber.

Benjamin Sesko forventes at være ude i en måned med den knæskade, han pådrog sig på Tottenham Hotspur Stadium. Det melder The Athletic.

Sloveneren har misset landskampspausen for sit hjemland som følge af skaden, han pådrog sig i seneste runde i Premier League.

De første meldinger gik på, at skaden ikke var så slem som frygtet. Dog kunne man ikke melde noget med sikkerhed, før han var blevet scannet.

En længerevarende skade kunne være blevet dyr for United, da både Amad og Bryan Mbeumo skal til AFCON om en måned. Dermed forventes sloveneren klar til den tid.

Mason Mount forventes at få mere spilletid i Seskos fravær. En konstellation af Mount, Cunha og Mbeumo – som Amorim benyttede sig af på Anfield – gav som bekendt en 2-1-sejr.

En anden, der kan få gavn af skaden, er Joshua Zirkzee. Angriberen har fået minimalt med spilletid i indeværende sæson og får nu chancen for at vise sig frem.

Også danske Chido Obi er en mulighed for Amorim. Den danske angriber har endnu ikke været i truppen på førsteholdet i denne sæson, men fik som bekendt spilletid i sidste sæson. Måske kan Seskos skade åbne døren for hans første minutter i denne sæson.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Stortalent med første mål for U20-landsholdet

ANNONCE