Sir Alex vil have tre titler i træk

Selv om han snart trækker sig tilbage, kaster Sir Alex Ferguson alligevel en udfordring til sine spillere i United.

– Vi har en ung trup, med mange gode spillere, som bare vil blive bedre de kommende år. Den helt store test er, at vinde mesterskabet tre år i træk. Jeg håber drengene kan gøre det, sådan lød det fra Sir Alex, da han i dag steg på bussen til paraden gennem Manchester.

Dermed har Fergie smidt noget af en udfordring til sin efterfølger og den særdeles stærke trup der er i United. Det er ykkedes United to gange tidligere at vinde tre mesterskaber i træk, nemlig i 1998 – 2001 samt fra 2006-2009. Så Ferguson ved hvad det kræver, for at lave hattrick’et.

Samtidig fik den skotske legende også lige vist, at han stadig tænker på fremtidens United-spillere, på trods af han kun har en enkelt kamp tilbage som manager for United.

– Vi spiller mod dem der længere oppe af vejen, jeg håber I kommer og støtter de unge gutter, sagde Fergie, med henvisning til morgendagens semifinale i u21-ligaen mod de evige rivaler fra Liverpool.

Forrige artikel

Moyes starter tidligt i United

Næste artikel

Rio har masser af muligheder

ANNONCE