Skal Howard Webb afløse Moyes?

Som ventet er der favoritter, men også kuriøse bud på Uniteds næste manager hos bookmakerne.

Så snart en fyringstrussel melder sin akomst i engelsk fodbold, står alverdens bookmakere klar med odds på, hvem som skal overtage sædet. Således også i Manchester Uniteds tilfælde.

De fleste bookmakere kan enes om, at Louis van Gaal, Jürgen Klopp og Ryan Giggs er de tre mest sandsynlige bud på David Moyes’ permanente efterfølger i trænersædet. Men her stopper enigheden også.

Hos Sky Bet giver Arsene Wenger, som har kontraktudløb hos Arsenal til sommer, i øjeblikket pengene 251 gange igen, hvis han efter 1. juli valser ind på Old Trafford og overtager David Moyes’ kontor. Hvis man spiller på det samme hos Victorbet får man pengene sølle 67 gange igen.

Det er også Victorbet, som indtil videre udbyder den mest mærkværdige spilmulighed. Her kan man satse sparepengene på, at dommer Howard Webb skifter fløjten ud med managerjobbet på Old Trafford og få indsatsen 501 gange igen.

Danske Michael Laudrup bringes også i spil af flere bookmakere. Hans odds varierer mellem 34 og 51 gange pengene igen.
 

Forrige artikel

City-Fans: Fyr ikke David Moyes!

Næste artikel

Her er forsiderne, Moyes!

ANNONCE