Sladder: Cesc vil til United

Manchester Uniteds jagt på Cesc Fabregas kan blive styrket af midtbanespillerens egen vilje til at skifte. Det skriver The Express.

Ed Woodward tog hjem fra forberedelsesturen før tid for at varetage klubbens transfersituation tilsyneladende. Det mener i hvert fald the Express, der skriver, at Ed Woodward mødtes med Cesc Fabregas’ agent, Darren Dein, der mener, at Barcelona-spilleren gerne vil til Old Trafford. Darren Dein var også manden bag Robin van Persies skifte til de engelske mestre.

Manchester Uniteds chancer for at sikre sig midtbanemaestroen tog et knæk, da Tito Vilanova sagde op fra sin tjans i Barca-trænersædet og den nye træner, Gerardo Martino, hurtigt slog fast, at han ikke kan undvære den tidligere Arsenal-anfører.

David Moyes sagde så sent som i dag, at United stadig overvejer om de skal byde for tredje gang for spanieren. Det vil formentlig presse prisen op på en ny klubtransferrekord i Manchester United i omegnen af 36 millioner pund. Avisen mener derudover, at Marouane Fellaini er Moyes’ plan B.

Forrige artikel

Vidic returnerer for reserverne

Næste artikel

Cesc-afklaring i næste uge

ANNONCE