Solskjær bekræfter Brøndbys interesse – men afviser

I et interview med fodboldbladet Forza, bekræfter Ole Gunnar Solskjær at Brøndby viste interesse for nordmanden i sommers, da man hentede René Meulensteen…

I et interview med fodboldbladet Forza, bekræfter Ole Gunnar Solskjær at Brøndby viste interesse for nordmanden i sommers, da man hentede René Meulensteen som træner.

Efter at have hentet Mark Howard på en 3-årig kontrakt og Adam Eckersley på en lejekontrakt havde Brøndby mere i ærmet, men ikke nok til at få den norske legende til Danmark.

På spørgsmålet om der var hold i rygterne om Brøndbys interesse udtaler Solskjær:
“Ja, det kan du godt sige, for jeg kender jo René, der var træner på reserveholdet i Manchester sidste år. Så vi kender hinanden godt. Han vil jo gerne have Ronaldinho og hvem ved jeg, der er jo så mange spillere, du gerne vil have, men der var ikke forhandlinger om et skifte, nej,” siger Ole Gunnar Solskjær til forza.dk.

Ole Gunnar Solskjær er folkehelt på Old Trafford og derfor var det i forvejen usandsynligt at et skifte kunne komme på tale. Hverken Solskjær eller United havde således interesse i at slippe Babyface, som i sommers fejrede sit 10 års jubilæum i Manchester United.

Forza oplyser at de i deres fredagsudgave vil have et interview med Solskjær.

Forrige artikel

Ronaldo støtter op om Nani-interesse

Næste artikel

Sov lidt længere den 1. januar

ANNONCE