Spillerkarakterer: Middelmådige United-spillere

Paul Pogba, Luke Shaw og Marcus Rashford leverede fine præstationer, mens Alexis og Antonio Valencia skraber bunden.

Det bliver til mange middelkarakterer efter en kamp, hvor United ikke formåede at skabe de store chancer i åbent spil men heller ikke var i problemer defensivt.

David de Gea – 5
Han blev ikke for alvor testet, men han lavede et par fejl i sine udspark, som vi ikke er vant til at se fra spanieren. 

Antonio Valencia – 3
Var presset i det første kvarter, men kom siden bedre efter det defensivt. Bidrog ikke med noget offensivt.

Chris Smalling – 5
Var god hele vejen igennen. Havde ingen udfald, som man nogle gange ser, men det var også sjældent, han for alvor kom 

Eric Bailly – 5
Vandt ved et par enkelte lejligheder bolden højt oppe på banen i første halvleg og viste god energi. Tog en enkelt vanvittig beslutning første halvleg, da han fra 35 meter sparkede bolden på mål i en helt upresset situation. 

Luke Shaw – 6
Fortsætter sin fine sæson med flere god løb af venstreflanken. Solid defensivt omend det ikke var meget, han havde at lave den vej.

Nemanja Matic – 4
Kommer til at se mere stationær ud, end han behøver. Forsøger mange gange at ville spille bolden fremad, men han laver fejlafleveringer. Er en god stopklods foran forsvaret.

Paul Pogba – 6 (Kampens spiller)
Forsøger flere gange at tage ansvar, og der var flere ting, der lykkes end ikke. Kom desværre ikke på måltavlen som i første Champions League-runde.

Marouane Fellaini – 5
Lavede en enkelt fejl i første halvleg, der var ved at føre til en stor Valencia-mulighed. Spillede sig siden op, men det kan være svært at forstå, hvorfor Fred ikke spiller istedet i en kamp på Old Trafford, som United formodes at dominere.

Alexis – 3
Det er efterhånden svært at blive ved at forsvare chileneren med, ‘at han arbejder godt’. Slutproduktet er ikke eksisterende, og han skal til at tage sig alvorligt sammen. Det ligner et fejlkøb.

Romelu Lukaku – 4
Arbejder meget alene på toppen. Har to gode forsøg, som han i gode perioder scorer på. Smider mange bolde væk i opspillet, og når Uniteds spil er lagt op på, at han ramme ham på en lang bold, ja, så er der lang vej.

Marcus Rashford – 5
Prøvede mange ting, viste god energi og havde Uniteds bedste forsøg. Men han havde også et par sløje indlæg undervejs.

Anthony Martial er uden for bedømmelse.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

United i kedelig nullert mod Valencia

Næste artikel

Smalling: Omklædningsrummet er forenet

ANNONCE