David de Gea (C) – 7
En verdensklasseredning efter en times spil forhindrede Huddersfield i at udligne. Var ellers ikke meget i aktion og var chanceløs ved Zankas reduceringsmål kort før tid.
Diogo Dalot (udskiftet 53) – 5
Der er masser af energi og gode intetnioner hos Dalot, men han mangler fortsat en del. I dag var det var heller ikke den bedste præstation for den unge højreback, som havde store problemer og blandt andet blev alt for let rundet kort før sin udskiftning i det 53′ minut.
Phil Jones – 7
Så stærk ud i Uniteds denfensiv, hvor han ikke satte mange fødder forkert. Havde 4 clearinger og tre interceptions og lavede ingen frispark.
Victor Lindelöf – 7
Han gik godt i spænd med Phil Jones og har set god ud gennem det meste af sæsonen. Svenskeren ser ud til bare at blive bedre og bedre i United. Havde et hoved med i det første mål, da han headede bolden videre til Nemanja Matic.
Luke Shaw – 6
Solid og sikker rent defensivt i dag. Man kunne godt have ønsket sig flere offensive løb fra Shaw, men det var alt i alt en godkendt præstation fra venstrebacken. Var måske bedre i første halvleg, end han var i anden.
Nemanja Matic – 8
Nemanja Matic ligner en spiller, som har været på en lang genopfriskelsesferie siden Mourinhos fyring. Er pludselig årvågen og hurtig i tanke og handling igen. Fordelede spillet fremragende og var Uniteds balancepunkt på midtbanen. Satte United i gang med sin scoring til 1-0
Fred (udskiftet 53) – 5
Det var egentlig en god start på kampen for den braslianske midtbanespiller, som så energisk og frisk ud. Men som så ofte før, har han det med at falde ud af kampene og i dag var ingen undtagelse. Blev udskiftet tidligt i kampen efter at have fået en advarsel.
Paul Pogba (kampens spiller) – 9
Med sine 117 boldberøringer var han som altid den spiller, der havde bolden mest for United, men i dag gjorde han noget med den, når han havde den. Alt det man sad og savnde fra Pogba under José Mourinho er lige pludselig det, man nu får fra franskmanden. Presspil, sikker boldbehandling, hurtige afleveringer, simpelt spil, når der er behov for det og fremragende skudforsøg. Og så selvfølgelig mål. Pogba leverede det hele her til eftermiddag og når han spiller sådan her, er han ganske enkelt en fryd for øjet.
Jesse Lingard – 7
Lingard var, særligt i første halvleg, yderst bevægelig og indgik rigtig godt i Uniteds angrebsspil. Lagde op til United tredje mål.
Juan Mata (udskiftet 81) – 8
En rigtig stærk præstation af Uniteds lille spanier, som fordelte spillet fremragende og var Uniteds offensive omdrejningspunkt.
Marcus Rashford – 7
Var meget livlig og jagtede et mål, som desværre ikke tilfaldt englænderen. Hans hjørnespark førte dog til Uniteds første mål, og han vil nok mene, at Diogo Dalot skylder ham en assist, da portugiseren burde have omsat den aflevering Rashford lagde til højrebacken i slutningen af første halvleg.
Indskiftere:
Ashley Young (indskiftet 53) – 6
Var solid, da han kom ind og leverede blandt andet flere gode frispark
Ander Herrera (indskiftet 53) – 7
Stærkt indhop af spanieren, som blev noteret for en assist på Pogbas første mål.
Angel Gomes (indskiftet 81) – UB
Havde flere spændende aktioner og fik blandt andet en afslutning på mål, men fik for lidt tid til at få en bedømmelse.