David de Geas foreløbige karriere i Manchester United har været lidt af en rutschebane.
Det unge spanske talent kom til United i sommer, men magtede ikke at overvinde Old Traffords publikum om at han var fremtiden før en skade hos Anders Lindegaard har bragt ny støtte frem på lægterne i Manchester.
Senest har de Gea høstet ros for sin præstation imod både Chelsea og Liverpool, mens Sir Alex Ferguson offentligt har ytret at han ser spanieren som Uniteds førstemålmand det næste årti.
Men den slemme start i United har også bragt minder tilbage på Massimo Taibi. Italieneren, der kom til United som en mulig erstatning for Peter Schmeichel i 1999, men som kun fik 4 kampe og titlen som et flopkøb.
“På en måde ser jeg lidt af mig selv i de Gea, som i starten havde problemer, men nu får han vist mere tillid. Noget som jeg aldrig fik. Den tillid resulterer i at han er begyndt at vise sit værd,” fortæller den nu 41-årige Taibi til Goal.com.
Han ser Sir Alex Fergusons beslutning hurtigt at sende ham i kampen, og efterfølgende smide ham af holdet som katalysatoren for hans flop i United.
“Ferguson troede ikke nok på mig og gav mig ikke nok tid til at vise mit værd. Jeg havde behov for en periode for at falde til, men istedet fik jeg ingen. Jeg ankom i august og blev med det samme smidt i kamp, selvom jeg hverken kendte sproget eller mine medspillere særlig godt.”