Rigtig mange United-fans har hungret efter fremgang, siden man i 2013 tog afsked med Sir Alex Ferguson.
Noget af det, der har manglet mest siden afskeden med det store trænerkoryfæ, har været stabilitet.
Manchester United har forsøgt med hele 10 forskellige trænere, som alle har vist sig at være forholdsvis korte projekter, der er kuldsejlet, og hvor ingen eller meget lidt fremgang har kunnet spores – måske indtil nu.
For noget kunne altså tyde på, at der blæste positive vinde ind over klubben.
Lad mig lige tage dig med en tur gennem Uniteds udvikling fra sidste sæson og til denne sæson – for tallene fortæller nemlig en anden historie, end mange fans kunne gå og tro.
Vi har netop rundet 15 runder i Premier League, og her er der en interessant statistisk at kigge på.
Manchester United efter 15 kampe i sidste sæson:
19 mål, 5 sejre, 19 point, 13. plads.
Manchester United efter 15 kampe i denne sæson:
26 mål, 7 sejre, 25 point, 6. plads.
Så selvom mange United-fans sætter spørgsmålstegn ved Amorim og hans formation, så tyder det altså på, at der er markant fremgang at spore.
Amorim har hentet offensive forstærkninger, og det høster han frugterne af nu, hvor Uniteds topscorer er nyindkøbet Bryan Mbeumo med 6 træffere i alle turneringer.
Sæsonen er lang endnu, og der er stadig plads til forbedringer, men én ting er sikkert; kurven er positiv, og måske er Amorim manden, der kan få United tilbage i toppen af Premier League.




