Ravel Morrison kan være på vej til førsteholdsfodbold i Newcastle, hvis man skal tro de engelske medier.
Således skriver blandt andre Daily Mail, at Premier Leagues nummer syv har afleveret et bud på én million pund hos de engelske mestre for stortalentet.
Sky Sports skrev tidligere i dag, at Toons allerede havde fået afvist et forespørgsel på 750.000 pund, hvorfor der nu er tale om et forbedret tilbud.
Den 18-årige offensivspiller har kontraktudløb til sommer, hvorfor der har været spekulationer om, at forhandlingerne om en forlængelse er brudt sammen.
Hovedpersonen slog dog i går fast på Twitter, at han endnu ikke har modtaget noget tilbud om en forlængelse.
Ravel Morrison har i øjeblikket en betinget fængselsdom, der først udløber til februar, hvilket kan være en af grundende til, at United tøver med at tilbyde ham en ny kontrakt.