Manchester United – og City – har kontaktet Antoine Semenyos lejr den seneste uge, for at forhøre sig om den eftertragtede kantspiller fra Bournemouth, som har en frikøbsklausul på 65 millioner pund til januar, ifølge Fabrizio Romano.
Manchester United er absolut med i ræset om Semenyo og er forberedt på at handle i januar, hvis det bliver nødvendigt. Dog foretrækker de at handle til sommer af finansielle årsager, siger Ben Jacobs til The United Stand.
United er vilde med Kenan Yildiz og holder øje med ham. Tyrkeren vil angiveligt kunne hentes for en pris mellem 90- og 100 millioner euro, ifølge Ben Jacobs.
At finde to midtbanespillere i de kommende vinduer er Uniteds førsteprioritet. Semenyo-handlen menes stadig at kunne gennemføres uden at hindre klubbens finansielle muligheder forud for et køb af to spillere til midtbanen, nævner Ben Jacobs.
Et salg af Kobbie Mainoo kommer til at kræve et exceptionelt tilbud, hvis United skal lade den unge midtbanespiller gå, ifølge Sky Sports.




