Træf på søndag i Odense

Så er det op af sofaerne og ud af hjemmet, drenge! Søndag den 13. april kl. 14.00 afholder vi et uformelt fantræf på Ryan”s of Odense. Hovedformål: 1) at…

Så er det op af sofaerne og ud af hjemmet, drenge!

Søndag den 13. april kl. 14.00 afholder vi et uformelt fantræf på Ryan”s of Odense.

Hovedformål:
1) at få mere samling på fynske United-fans
2) at lære hinanden bedre at kende
3) derved skulle mødepligten også gerne forbedres

Hvad sker der så?
Først lidt hyggesnak og røverhistorier
For at få løsnet lidt op, skal vi spille fodbold-bongo!!! Det er en slags bingo med fodboldspørgsmål hovedsageligt omhandlende United.
Da dette er et privat arrangement, skal man nok ikke regne med at man kan vinde en tur til Old Trafford med alt betalt eller lignende, men lidt finder vi vel ud af. Dette spil tager vel en lille times tid afhængig af hvor mange, der dukker op.
Så skulle vi efterhånden også være klar til kampen.

Vi håber meget at I vil bakke op om “Projekt Red Det Fynske United Barn” og møde op klar til både Bongo- og Arsenalkampen.

Da Ryans vil gerne vide hvor mange vi ca. bliver, bedes I melde tilbage her på siden, ja i selvsamme tråd. Jeg har sagt at vi bliver ca. 30. Det burde vi kunne skrabe sammen, ikke sandt? Sig det gerne til dine Unitedvenner, jo flere jo bedre.

Vel mødt til quiz, snak, kamp, sang, råb og måske en enkelt øl.

Med venlig hilsen
Morten Danielsen og Henrik Andersen

Forum-tråd

Har du spørgsmål til arrangementet, så kan du læse mere om arrangementet og stille spørgsmål til arrangørerne i pubbens egen tråd på vores forum.

Forrige artikel

Fed fredag for Ronaldo

Næste artikel

Ronaldo forgyldes med ny superkontrakt

ANNONCE