Tysk interesse for Berbatov

Dimitar Berbatov kan være på vej til et Bundesliga-comeback, hvis man skal tro den engelske presse. Således skriver The Telegraph, at Bayern München og…

Dimitar Berbatov kan være på vej til et Bundesliga-comeback, hvis man skal tro den engelske presse.

Således skriver The Telegraph, at Bayern München og Bayer Leverkusen er klar til at hente den 30-årige angriber, der har haft en svær sæson i Manchester United indtil videre.

Derudover har Talksport på deres hjemmeside i dag offentliggjort et billede af Berbatov i en flyver med Frankfurt som destination.

Dimitar Berbatovs kontrakt med Manchester United udløber til sommer, hvorfor de kan se sig fristet til at lade ham skifte nu for at få penge for ham.

De engelske mestre har dog option på at forlænge hans kontrakt med yderligere et år, før andre klubber kan skrive med ham.

Berbatov blev tilbage i 2008 gjort til den dyreste spiller nogensinde på Old Trafford, da United hentede ham for mere end 30 millioner pund i Tottenham.

Forrige artikel

Evra: Ligaen er vores

Næste artikel

Evra stolt af anførerrolle

ANNONCE