U18: Masser af mål og drama

Uniteds talenter spillede i går 3-3 mod Liverpool, i en hæsblæsende kamp med masser af action.

Uniteds u18-hold startede bedst og kun takket være et par glimrende redninger af Liverpools keeper i åbningsminutterne, sørgede for at United ikke afgjorde kampen indenfor de første minutter.

Callum Gribbin havde en god dag på kontoret, da han blev noteret for et hattrick. Han åbnede scoringen efter et lille kvarters tid, da han sendte en ripost i nettet til 0-1 til United. Og kort før tid sendte han et straffespark i kassen til 3-3.

I mellemtiden havde der været masser af drama og action i kampen. To gange måtte Uniteds belgiske keeper Illias Moutha-Sebtaoui diske op med fornemme redninger på straffespark.

Omvendt havde United flere fine opspil og kunne sagtens have scoret mere end tre gange i løbet af opgøret. Gribbin var med i meget, ligesom Boonen, Buffonge og Gomes også var aktive i offensiven. Buffonge blev dog taget ud i pausen, for at få den mere fysiskbetonede Ethan Hamilton ind på midtbanen, for at dæmme op for Liverpools fysik og hurtige omstillinger.

I defensiven spillede Lee O’Connor endnu engang en glimrende kamp, og viste atter det store potentiale han har. Kan han holde udviklingen, vil han indenfor få år være en særdeles attraktiv spiller på førsteholdet.

UNITED: Illias Moutha-Sebtaoui; George Tanner, Lee O’Connor, Tyrell Warren, Jake Kenyon; Callum Whelan, Indy Boonen, Darren Buffonge (45′ Ethan Hamilton), Angel Gomes; Callum Gribbin, Nishan Burkart (52′ Tahith Chong).

Reserver: Alex Fojticek, Max Dunne, Josh Bohui.
 

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Valencia med gestus til lægestaben

Næste artikel

Giggs roser Juan Mata

ANNONCE