U18: Sejr ude mod Middlesbrough

Uniteds talenter fortsætter sejrsstimen, og vandt i går med 1-2 ude mod Middlesbrough.

Sidste år gik u18-holdet fra den ene skuffelse til den anden i løbet af første havldel af sæsonen. I år ser det noget anderledes ud, og Uniteds u18-hold topper pt tabellen foran naboerne fra City. De lyseblå har dog to kampe i hånden.

I går vandt Uniteds u18-talenter med 1-2 ude mod Middlesbrough. Hjemmeholdet bragte sig ellers i front efter 40 minutters spil, men få minutter efter fik Darren Buffonge bragt balance i regnskabet med en flot scoring fra kanten af feltet.

Kort efter pausen faldt afgørelsen så, da Tahith Chong gik til baglinjen på venstrekanten og sendte bolden ind til Kanye Roberts, der scorede sit første mål i United-trøjen, og dermed sikrede Kieran McKeanna og co sejren på 1-2.

United gav debut på u18-niveau til den nyindkøbte slovakiske keeper Alex Fojticek, der stod en god kamp, og hev flere fornemme redninger frem undervejs. Omvendt måtte United undvære stortalentet Angel Gomes, der i den forgangne uge har været afsted med det engelske ungdomslandshold.

UNITED: Alex Fojticek; George Tanner, Tyrell Warren, Lee O’Connor, Jake Kenyon; Callum Whelan, Ethan Hamilton; Tahith Chong, Darren Buffonge (72′ Joshua Bohui), Indy Boonen (89′ Faustino Makela); Kanye Roberts (72′ Nishan Burkart).

Reserver: James Thompson & Max Dunne.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- En dag spiller vi måske dårligt og vinder

Næste artikel

Rashford udtaget til landsholdet

ANNONCE