U21: Sejr i topkamp

Uniteds u21-hold vandt i går aftes topkampen mod Sunderland, takket være en scoring af James Weir.

Med godt 20 minutter tilbage af kampen mellem United og Sunderland i går aftes, slog anfører James Weir til og scorede kampens enlige mål.

United startede endnu engang med et farligt offensivt trekløver i skikkelse af Keane, Januzaj og Pereira. De tre havde da også flere gode muligheder undervejs, blandt andet var Januzaj tæt på at score to gange direkte fra hjørnespark.

Men målene kom ikke, på trods af massevis af chancer og godt spil. Først i anden halvleg fik Weir altså prikket kuglen i nettet og bragt United tættere på førstepladsen i puljen.

United er nu på 2.pladsen i u21-ligaen, tre point efter netop Sunderland. Dog har United hele tre kampe til gode, og kan altså spille sig i front med yderligere et par sejre.

UNITED: Joel Pereira; Guillermo Varela, Ro-Shaun Williams, Donald Love, Joe Riley; Matthew Willock, Andreas Pereira, Joshua Harrop; Adnan Januzaj (Scott McTominay 93), Will Keane, James Weir.

Reserver: Dean Henderson, Sadiq El Fitouri, Joe Rothwell, Marcus Rashford. 

Forrige artikel

Van Gaal har angiveligt ikke tilbudt opsigelse

Næste artikel

Mitten: Van Gaal lagde veto mod transfer

ANNONCE