U23: Forsvarsfejl og nederlag

To defensive fejl blev dyre, da Uniteds reserver her til aften spillede mod Everton.

Warren Joyce og u23-mandskabet løb ind i et nederlag på 2-0 i aftenens udekamp mod Everton. Hjemmeholdet fik god hjælp da de efter 20 minutters spil kom foran, da Regan Poole lavede en fejlaflevering, hvilket betød at Dominic Calvert-Lewin enkelt kunne sende bolden ind bag en chanceløs Sam Johnstone.

United var endnu engang uden en reel angriber, noget der er et stort problem på holdet i denne sæson. Endnu engang var det den centrale midtbanespiller Matthew Willock, der var skubbet frem i angrebet.

Til gengæld var der et glædeligt comeback til forsvarstalentet Ro-Shaun Williams, der har siddet ude med en skade i en periode. Han blev dog overstrålet i forsvaret af anfører Axel Tuanzebe, der igen spillede en god kamp. Dog med enkelte skønhedsfejl, specielt i hovedspillet.

Dagens United-spiller var dog keeper Sam Johnstone, der leverede flere fornemme redninger i målet. Uden ham, var nederlaget blevet større end de 2-0 det endte med. Evertons anden scoring blev sat ind af deres dyrt indkøbte angriber Oumar Niasse, kort inde i anden halvleg.

Med dagens resultat er United nu nummer otte i rækken, med otte point efter seks kampe. Nu venter nogle ugers pause, inden Liverpool gæster den 18.oktober.

UNITED: Sam Johnstone; Regan Poole, Axel Tuanzebe, Ro-Shaun Williams (64′ Matthew Olosunde), Joe Riley; Charlie Scott (61′ Demetri Mitchell), Devonte Redmond; Sadiq El Fitouri, Joshua Harrop, Ethan Hamilton (73′ Tosin Kehinde); Matthew Willock.

Reserver: Illias Moutha-Sebtaoui, Lee O’Connor.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Vidic: Stolt af sammenligningen med Bailly

Næste artikel

Rashford vil fastholde momentum

ANNONCE