Således er Sir Alex Ferguson kåret som månedens manager, mens Cristiano Ronaldo efter seks Premier League-kasser i tre kampe ikke uventet snuppede spillernes pris.
Ronaldo, der fyldte 23 år i tirsdags, tegnede sig altså for seks mål i den forgangne måned, hvoraf de tre faldt i samme kamp, nemlig i 6-0-afklapsningen af Newcastle. Det var således Ronaldos første hattrick i United-trøjen.
Desuden huskes portugiserens gøren og laden i januar også for det forrygende frisparksmål mod Portsmouth, et mål der utvivlsomt kandiderer til årets mål. Med denne perle nåede kantspilleren op på 19 PL-mål, hvilket bringer ham alene i spidsen af topscorerlisten.
Det er tedje gang, at hæderen tilfalder den tidligere Sporting Lissabon-spiller.
Sir Alex Ferguson modtog prisen efter at have ført sit hold til lutter sejre i januar, nærmere betegnet fire af slagsen og det vel at mærke uden at lukke et eneste mål ind.
Det er 20. gang at Fergie modtager prisen som månedens manager.