United lurer på hollandsk stortalent

Abdelhak Nouri er blot 18 år, men allerede jagtet af de største klubber i England, heriblandt United.

Abdelhak Nouri har igennem flere år været karakteriseret som et af Europas største talenter, og nu er han for alvor ved at være klar til at udfolde sit store talent og potentiale. Så er spørgsmålet blot hvilken klub der får glæde af den marrokansk-fødte hollænders kvaliteter.

Pt spiller 18-årige Nouri i Ajax, men United, Arsenal, Spurs, Everton, Southampton og Marseille er blot nogle af de klubber, som ligger på lur for at sikre sig den offensive midtbanespillers signatur.

Indtil videre har Nouri ikke spillet for Ajax i Æresdivisionen, men har leveret flere stærke præstationer for klubbens reserver i den næstbedste hollandske række, samt fanget talentspejdernes interesse via præstationerne på diverse hollandske ungdomslandshold.

Flere medier, heriblandt The Evening Standard, skriver i dag, at Arsenal skulle være klar med et bud på Nouri i løbet af vinterens transfervindue. Men at Louis van Gaal personligt selv følger Nouris udvikling, med henblik på en transfer til sommer.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Ince: Herrera passer bedre ind i Spanien

Næste artikel

Allegri som afløser for van Gaal?

ANNONCE