Sommerferieplanerne er så småt ved at blive lagt i Manchester United. I slutningen af juli skal Erik ten Hags tropper til USA, hvor der venter kampe mod Real Madrid, Arsenal, Dortmund og Wrexham.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Men inden De Røde Djævle tager over Atlanten, venter der også en testkamp på europæisk jord. United møder nemlig Lyon i en venskabskamp på BT Murrayfield Stadium i Edinburgh lige inden afrejsen til USA.
Det er første gang i 13 år, at United skal spille en kamp i Skotland. Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, håber også på at se mange skotske fans til kampen.
– Dette er en vigtig og udfordrende kamp for truppen, hvor vi begynder vores forberedelser til den kommende sæson. Med en starttid kl. 14.00 i skolernes ferie håber vi, at mange familier og unge fans fra hele Skotland og Storbritannien vil have mulighed for at rejse til kampen, udtaler han.
Det åbne billetsalg til kampen starter i morgen, torsdag d. 18. maj, kl. 13:00.