De tre point kom ikke i hus mod Arsenal uden at der måtte ofres blod, sved og tårer undervejs.
For Nemanja Vidic gik det helt galt, da han kolliderede voldsomt med David de Gea i slutningen af første halvleg og pådrog sig en hjernerystelse.
Den hårdføre serber måtte tilbringe en nat på hospitalet som følge af skaden, men mandag blev kaptajnen udskrevet, oplyser United i en meddelelse.
Det er endnu for tidligt at sige, hvornår Vidic vil være klar til igen at trække i trøjen.