Van Gaal: Støtten i USA er fantastisk

Louis van Gaal roste gennem hele sidste sæson holdets fans, og han indrømmer nu, at han var særligt overrasket over den opbakning, holdet fik på sidste sæsons pre-season tour i USA.

Flere hundredtusinde fans så Manchester United spille live, da holdet forud for sidste sæson varmede op i USA. Særligt kampen mod Real Madrid var velbesøgt. Her gik over 109.000 mennesker gennem billetlugerne. 

– Støtten var fantastisk. Det var den første tid, jeg havde i United, og antallet af fans var helt utrolig. Vi spillede fem kampe, og der var 300.000 tilskuere i alt – og det var træningskampe, udtaler den hollandske manager til manutd.com.

– I kampen mod Real Madrid var der selvfølgelig også nogle hvide trøjer på tribunerne, men hovedparten var røde. Det er utroligt, så populær klubben er. 

Resultaterne i sidste års opstartskæmpe var ganske pæne. Blandt andet blev Real Madrid og Liverpool besejret. Udover det var der også mulighed for at se nogle af klubbens unge spillere i aktion. Reece James og Jesse Lingard var blandt dem, der imponerede. Der bliver også mulighed for at se noget lignende denne sommer.

– Man får altid chancer. Særligt i pre-season. Hvis man imponerer her, så er der en god mulighed for, at man kan få førsteholdsfodbold i løbet af sæsonen. Der kommer en del unge spillere med til USA, så de kan vise, hvad de kan. Så må vi se, hvordan de udvikler sig.

Manchester United spiller fire kampe på sommerens tour, der slutter den 29. juli i Chicago. 

Forrige artikel

- Van Gaal er som Sir Alex. Næsten

Næste artikel

Lidt frustration over avisernes troværdighed

ANNONCE