Vidic få skridt fra drømmen

Sidste sommer forlængede Nemanja Vidic sin kontrakt med Manchester United til 2014, og Sir Alex kvitterede ved at gøre den serbiske hardhitter til anfører…

Sidste sommer forlængede Nemanja Vidic sin kontrakt med Manchester United til 2014, og Sir Alex kvitterede ved at gøre den serbiske hardhitter til anfører.

I Manchester United er en vigtig del af anførerens job at tage imod trofæer, og Vidic håber, at han snart får lov at prøve den fornemmelse det er at hæve trofæet og høre fansenes første jubelbrøl.

“Selvfølgelig er det en drøm at være anfører for en så stor klub som Manchester United og løfte trofæet. Det er drømmen for enhver fodboldspiller, og for at være ærlig, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg ville nå så langt som fodboldspiller,” siger Vidic til Sky Sports.

“At spille for så stor en klub og tilmed være anfører er en ren drengedrøm, og jeg elsker det.”

29-årige Vidic kom til United i 2006 fra russiske Spartak Moskva.

Forrige artikel

Fergie: Drama på målstregen

Næste artikel

Varane kender ikke til tilbud

ANNONCE