Vidic retter fokus mod West Ham

Nemanja Vidic mener, at United bør gribe West Ham an på samme måde som Stoke i weekenden.

West Ham og Stoke minder på mange punkter om hinanden, hvorfor Manchester United bør anlægge samme taktik mod London-klubben som i søndagens 2-0-sejr. 

Det mener Nemanja Vidic, der så mange lyspunkter i gårsdagens kamp. 

Stoke er altid svære at besøge, men vi kæmpede for hver eneste bold, spillede noget godt fodbold, og når alt kommer til alt, synes jeg, at vi fortjente sejren (…), siger Vidic til ManUtd.com og fortsætter. 

– Nu gælder det West Ham, og vi skal spille godt igen. Deres spillestil minder meget om Stokes – vi får nok at se til med lange bolde og dødboldssituationer. 

United mangler syv point i de sidste seks runder for at være sikre på at sikre sig Premier League-titlen. 

Kampen mellem West Ham og Manchester United fløjtes i gang på onsdag klokken 20:45. 

Forrige artikel

Dortmund-profil: United er interessant

Næste artikel

Rooney øjner titlen

ANNONCE