Når Manchester United-fans i tusindtal i denne uge rejser til den sydfranske by Marseille bliver de budt velkommen med et budskab, Olympique Marseilles motto: Droit au but – Frem mod målet. Casper Heiselberg tegner et lille billede af den fodboldsyge by.
Da Eric Cantona engang udtrykte sin kærlighed til Manchester med citatet ”Bag vinduerne i Manchester er der en sindssyg kærlighed til fodbolden, musikken og begejstringen”, forklarede han ganske godt det billede jeg selv har til byen Manchester.
Ikke nok med at citatet kommer fra min største helt, så kommer det også fra en mand der ved hvad begejstringen og fodbolden betyder for folk. Eric Cantona voksede op i bydelen Caillois i Marseille. En by, som jeg i forbindelse med mine studier, rejste til i efteråret 2010.
I morgen gæster Manchester United officielt byen, men United-fans rejste allerede søndag aften ned mod middelhavsbyen, som ligger blot to timer væk fra Cannes, men alligevel er en verden til forskel.
Selvom det er Frankrigs andenstørste by, ligger ved middelhavet og faktisk er en ganske fed by, så har den i årtier været hæmmet af en voldsom indvandring, kriminalitet og fattigdom. Men én ting har byen aldrig været fattig på og det har været kærligheden til den lokale fodboldklub Olympique Marseille, som i 2010 vandt det franske mesterskab for første gang siden 1992.
Det utrolige ved byen og ikke mindst byens fodboldhold er den helt utrolige kærlighed. Jeg har efterhånden rejst til ret mange byer, dels på ferie, dels på fodboldture. Men aldrig har jeg oplevet en by, hvor ét fodboldhold dominerer så meget som det er tilfældet i Marseille.
Hvilken som helst bar, café eller restaurant du går ind i, så vil du blive mødt af enten lyseblå halstørklæder, trøjer, badges eller bare klistermærker som indikerer at dét her altså er et L’OM-sted… ligesom alle andre steder i byen.
Byen identificerer sig i fodboldklubben. Du ser både unge, ældre, mænd, kvinder, etniske franskmand og ikke-etniske franskmænd som giver sympati for klubben. Den tætteste by, som jeg har været i, som måske nærmer sig denne lokalpatriotisme er måske Barcelona, som også kan sammenlignes med Marseille, da den opfatter sig som et modpol til Madrid og det centrale Spanien, ligesom at Marseille altid har haft en fejde med styret i Paris. Faktisk kan det være så galt i Marseille at du bliver svinet til eller nægtes servering hvis du stammer fra hovedstaden.
Det der måske overraskede mig mest i min periode i Marseille var dens loyalitet overfor L’OM. Jeg vidste godt på forhånd at klubben var samlingspunkt i byen, men det kan overraske at man i gadebilledet ser flere hyldester til den tidligere L’OM-helt Didier Drogba end byens – og verdens – måske allerstørste fodboldstjerner Eric Cantona og Zinedine Zidane.
Når alt dette er sagt, så fristes jeg til at vende tilbage til Eric Cantona. Byen giver nemlig et godt billede af hvordan Cantona blev til den store kunstner såvel på som udenfor banen, som han blev. Byen har mange fællestræk som jeg også ser i Cantona: Mystisk, Karakterfuld, Arrogant, Selvbevidst, Livsglad, Aggressiv, Smuk, Vild, Svær at gennemskue, Kærlighed til livet og ikke mindst en oplevelse. Jeg håber at de rejsende Manchester United-fans vil få en ligeså fed oplevelse som jeg har fået dernede.