Avis: Chelsea gik amok på dommeren

Ifølge engelsk avis gik flere prominente personer fra Chelsea-lejren amok på Mark Clattenburg efter søndagens kamp.

Manchester Uniteds sejr over Chelsea søndag aften fik et ubehageligt efterspil, da Chelsea efterfølgende indsendte en formel klage over kampens dommer, som var den engelske topdommer Mark Clattenburg.

Ifølge klagen skulle Clattenburg have svinet to af holdets spillere til undervejs i det anspændte opgør, og tirsdag rapporterer avisen The Daily Mirror, at det efterfølgende gik vildt for sig i omklædningsrummet.

Umiddelbart efter kampen opsøgte en rasende gruppe Chelsea-personligheder, inklusiv manager Roberto di Matteo, direktør Ron Gourlay og spilleren John Obi Mikel dommeren i hans omklædningsrum.

Herefter startede et opildnet skænderi, hvor vagter måtte komme til at undgå det vidner kalder for noget der lignende et værtshusslagsmål.

Også Chelseas karantæneramte anfører John Terry valgte at blande sig og vidner hørte blandt andet råb som “Jeg vil brække dine ben!” komme fra rummet.

En times tid senere meddelte Chelsea, at man ville klage over dommeren og det er nu op til det engelske fodboldforbund at nå til bunds i sagen. Deres efterforskning af sagen er allerede begyndt.

Dommer Mark Clattenburg har af egen vilje valgt at stå over i den kommende runde af Premier League som følge af sagen.

Forrige artikel

Optakt: Chelsea – Manchester United

Næste artikel

Se Manchester United på pub

ANNONCE