Bekymrende hjemmenederlag til WBA

Upåagtede West Bromwich Albion kom til Old Trafford og stjal alle tre point for næsen af mestrene.

Med tre kampe på godt en uge rystede David Moyes posen, og fandt en startplads til blandt andre Anderson, Shinji Kagawa, Chicharito og Nani. 

Sidstnævnte stod for mange farlige situationer for Manchester United. Han lykkedes med at sende dødbringende indlæg ind i boksen, men specielt Javier Hernandez havde problemer med at få sig placeret for enden af dem. 

Efter 15 minutters spil opstod der tumult i Uniteds ende, da Stéphane Sessegnon snød sig igennem, men der blev ikke afsluttet på David de Gea, hverken i denne situation eller nogen anden i første halvleg. 

Nani fandt Wayne Rooney i feltet på et frispark 10 minutter senere, men heller ikke han kunne bringe sit hold i front. 

Det kom gæsternes indskiftede Berahino meget tæt på, da WBA spillede sig simpelt igennem til en hovedstødschance, der dog gik snært forbi. 

Shinji Kagawa fandt senere Anderosn i feltet på et kontraangreb, men på en dobbeltchance lykkedes det ikke brasilianeren at få den ind. Der blev også dømt fejlagtigt offside ved situationen. 

Derfor måtte holdene gå til pause med 0-0, hvilket specielt hjemmeholdet absolut ikke kunne være tilfredse med. 

Fra anden halvlegs start blev Shinji Kagawa byttet ud med Adnan Januzaj, og den unge georgier var sammen med sine holdkammerater tæt på at få en forfærdelig start på anden halvleg. 

Stéphane Sessegnon var igen på tugt, og han lagde den af til Berahino, der dog ikke voldte United-keeperen store problemer med en halvsløj afslutning. 

Det var en tidlig advarsel til hjemmeholdet, der dog ikke slap så let kort derefter. Udeholdets franske midtbanespiller, Amalfitano, tog sagen i egen hånd og gik på et vanvittigt soloridt. 

Han snørede Rio Ferdinand med en tunnel, og var så helt alene med David de Gea, der blev passeret med et koldt lob. 0-1 til West Bromwich Albion. 

Manchester United svarede meget hurtigt igen. Wayne Rooney sparkede et frispark ind i farezonen, og da ingen kom for enden af det, så kunne den hoppe ind til 1-1 bag Boaz Myhill efter en lille times spil. 

Udeholdet var dog ikke færdige med at chokere. Amalfitano og Berahino kunne i følgeskab udnytte et passivt United-forsvar til at gøre det til 1-2 efter 66 minutters spil. 

I kampens sidste 10 minutter presse hjemmeholdet på for en udligning. Nani og Adnan Januzaj driblede sig fint igennem, men den sidste skarphed glippede. 

Marouane Fellaini fik med få minutter igen en scoring korrekt underkendt for offside, og tættere kom Manchester United ikke på at komme tilbage mod uimponerede WBA. Chokerende nederlag til de forsvarende mestre. 

Forrige artikel

Startopstillingen mod WBA

Næste artikel

Steve Clarke: Vi var gode i dag

ANNONCE