Blackrock køber United-aktier

Verdens største kapitalforvalter, amerikanske Blackrock, ejer nu 8 pct. af Manchester Uniteds A-aktier.

Det er ikke gået ubemærket hen i den finansielle sektor, at Manchester United-aktien er skudt i vejret siden midten af januar.

Heller ikke hos amerikanske Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter. Således har investeringsgiganten købt massivt op i aktien, så de nu ejer 8,21 pct. af klubbens A-aktier. Med andre ord: 8 % af de aktier, som udgør 10% af Manchester United.

Det skriver flere medier, heriblandt Reuters og Businessinsider.com.

United-aktien lukkede onsdag aften i kurs 16,89. Prisen har ellers ligget nogenlunde stabilt på omkring de 14 dollar siden børsnoteringen i august sidste år.

At Blackrock nu er medejere af verdens mest værdifulde sporsthold betyder dog ikke, at Glazer-familien bliver presset på ledelsesgangene.

For Uniteds aktier er skruet sådan sammen, at Glazer-familiens B-aktier er ti gange så magtfulde som de A-aktier, man kan handle sig til på New York Stock Exchange.

Blackrock forvaltede i 2012 mere end 20.000 mia. kr. 

Forrige artikel

BBC: Beckham på vej til PSG

Næste artikel

Fem United-spillere i Englands landsholdstrup

ANNONCE