Optakt: Arsenal – Manchester United

Manchester United spillede en udmærket første kamp på Old Trafford og sejrede fuldt fortjent 1-0. De Røde Djævle og co. vil dog være skuffede over ikke at…

Manchester United spillede en udmærket første kamp på Old Trafford og sejrede fuldt fortjent 1-0. De Røde Djævle og co. vil dog være skuffede over ikke at have draget fordel af de mange chancer mod det på dagen totalt tamme Arsenal-hold. Arsene Wenger har dog i optakten til opgøret proklameret at hans drenge vil levere en ”maginificent performance” på Emirates Stadium hvor Champions League-finalisterne skal findes.

Med det første semifinaleopgør afgjort i Fergusons favør i sidste uge er statistikken mellem de to legendariske cheftrænere ufatteligt tæt målt over de 38 indbyrdes opgør. Arsene Wengers 14 sejre blev udlignet med 1-0-resultatet således de begge har 14 sejre. 8 af de sidste 10 er endt uafgjort, mens de hver især har vundet én kamp på straffespark.

På vejen til semifinalen vandt United Gruppe E foran Villarreal, AaB og Celtic, og sendte sidenhen de italienske mestre fra Internazionale ud i ottendedelsfinalerne før de portugisiske mestre fra FC Porto måtte sige farvel i kvartfinalerne. Arsenal blev nummer to i Gruppe G bag FC Porto og foran Dynamo Kiev og Fenerbahçe, før de slog hhv. AS Roma og Villarreal ud.

Manchester United er aldrig røget ud af en europæisk turnering til et engelsk mandskab, og det til trods for at de har mødt et engelsk hold fem gange. Arsenal har derimod aldrig sendt et engelsk hold ud af en europæisk turnering, men er selv røget ud de fire gange de har mødt en engelsk klub. Senest røg londonerne ud til Liverpool sidste år i kvartfinalerne.

Manchester United er røget ud tre af de sidste fem gange klubben har nået Champions League-semifinalen. Arsenal har til gengæld aldrig tabt en europæisk semifinale, men avanceret alle seks gange de har spillet en sådan – senest i 2006. United har dog ikke tabt i 24 sammenhængende Champions League-kampe. London-klubben har en statistik der siger ét nederlag til Manchester United de sidste ti opgør de har taget imod dem hjemme, hvorfor intet er afgjort endnu.

Rio Ferdinand slap med skrækken da der ingen brud var på hans ribben. Derfor forventes den styrende centerforsvarer at starte ved siden af Nemanja Vidic. Patrice Evra samlede en mindre skade op imod Middlesbrough i weekenden, men Ferguson tror på han kan blive klar i tide. Alternativet er at den omvendte kamps helt John O’Shea bliver rykket over på venstrebacken og Gary Neville eller Rafael da Silva skubbes ind på højrebacken.

Arsenal får et tiltrængt boost til offensiven da Robin van Persie ventes klar til kamp. Mindre opkvikkende er nyhederne om, at hverken Eduardo da Silva eller Gael Clichy når at blive klar, ligesom Mikael Silvestre stadig er tvivlsom. Andrei Arshavin kan ikke anvendes og William Gallas og Tomas Rosicky er fortsat ude med skader.

Syv mand vil misse finalen i Rom hvis de modtager en advarsel i dette opgør. For Manchester United er det Wayne Rooney, Patrice Evra og Carlos Tevez. For Arsenal er det Abou Diaby, Alexandre Song, Samir Nasri og Robin van Persie.

Skribentens bud på kampens udfald
Kampene mellem Arsenal og Manchester United er altid uforudsigelige og nervepirrende til sidste fløjt, og selvom første opgør på Old Trafford var en ret ensidig forestilling, tror jeg vi kan forvente et tæt opgør denne gang. Manchester United booker deres billet til Rom med et 1-1-resultat.

Mulig startopstilling
Van der Sar
O’Shea – Ferdinand – Vidic – Evra
Fletcher – Carrick – Anderson
Ronaldo – Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Kommer senere …

Arsenals trup
Almunia, Sagna, Toure, Djourou, Gibbs, Nasri, Song, Fabregas, Walcott, van Persie, Adebayor, Fabianski, Denilson, Silvestre, Diaby, Eboue, Bendtner, Ramsey.

Seneste kampe
Indbyrdes
29/04-2009 United 1 – 0 Arsenal
08/11-2008 Arsenal 2 – 1 United
13/04-2008 United 2 – 1 Arsenal
16/02-2008 United 4 – 0 Arsenal
03/11-2007 Arsenal 2 – 2 United

Manchester United
02/05-2009 Middlesbrough 0 – 2 United
29/04-2009 United 1 – 0 Arsenal
25/04-2009 United 5 – 2 Tottenham
22/04-2009 United 2 – 0 Portsmouth
19/04-2009 Everton 4 – 2 United (str.)

Arsenal
02/05-2009 Portsmouth 0 – 3 Arsenal
29/04-2009 United 1 – 0 Arsenal
26/04-2009 Arsenal 2 – 0 Middlesbrough
21/04-2009 Liverpool 4 – 4 Arsenal
18/04-2009 Arsenal 1 – 2 Chelsea

Historie
Kampe: 205
United-sejre: 83
Arsenal-sejre: 77
Uafgjorte: 45

Odds
Arsenal: 2.59
Uafgjort: 3.20
United: 2.66

Tv
20:00 3+ (Kampstart: 20:45)

Forrige artikel

Silvestre: Giggs fortjener ridderskab

Næste artikel

United går efter mål

ANNONCE