Manchester United måtte tirsdag aften rejse hjem fra Madrid uden point efter et nederlag til Atlético Madrid i Champions League.
Men hvad tager vi med fra opgøret? Carlos Baleba viste lovende takter på midtbanen, mens holdets attitude og de tilbagevendende problemer igen giver anledning til bekymring. Her er tre ting, der står tilbage efter aftenens kamp.
Jeg vil indlede nedtakten på en af de få positive noter. Han hedder Carlos Baleba.
1. Carlos Baleba har erobret midtbanen
Carlos Baleba har nu endegyldigt sikret sig en startplads på Manchester Uniteds midtbane anno 2026/2027. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Det er i hvert fald min mening!
Baleba har spillet lidt mere end halvanden times fodbold for United og jeg er allerede overbevist om, at det unge talent får en vigtig rolle i klubben.
Den kun 22-årige camerouner kom til klubben ovenpå en periode hvor Brighton havde sat en pris på 100 millioner pund på ham. Han brændte Premier League af i en alder af kun 20 år. Beløbet var dog så tårnhøjt, at United ikke ville eller kunne betale. Unge Baleba endte derfor med at blive i Brighton, og den efterfølgende sæson var Baleba en skygge af sig selv. Han havde svært ved at finde vej til startelleveren i Brighton og mens prisskiltet faldt markant, steg tvivlen også i og omkring United. Var han manden der kunne vende Uniteds midtbaneproblemer?
Det ved vi dog ikke endnu, men jeg er meget begejstret.
Baleba kom til klubben i sommer for 70 millioner pund og med en ankelskade i bagagen, var tilføjelsen allerede til debat, inden han havde haft støvlerne på.
Nu står vi her.
Halvanden time inde i Baleba i Manchester United og jeg er glad for jeg endelig kan se knægten, der virker skræddersyet til at spille for vores klub.
I’m a Baleba!
2. Den dårlige attitude er alvorligt bekymrende
Nedtaktens næste punkt er dog langt fra ligeså positivt.
Et af de gentagende problemer i United-truppen de seneste sæsoner har været attituden.
Det er ikke noget nyt, at Bruno Fernandes kan have en dårlig attitude – specielt når tingene ikke går portugiserens vej. Det så vi igen eksempler på i går. Fernandes med opgivende arme til sine holdkammerater, hovedrysten og noget jeg synes er endnu mere bekymrende er, at jeg synes det ligner Manchester United render rundt med en anfører, der har mistet noget gnist for at spille i klubben.
Det skal ikke kun være en kritik af Fernandes, for i aftes, så vi eksempler på at Mbeumo også slog ud med armene mod sine holdkammerater og ikke kunne forstå hvorfor han skulle rende rundt og presse selv.
Jeg kan egentlig godt forstå, hvis han bliver frustreret over at skulle presse alene, men så melder spørgsmålet sig: Hvem bestemmer egentlig, hvornår United skal sætte sit pres ind? Der må være en klar plan for, hvornår og hvordan holdet presser modstanderen. Det er trods alt Manchester United, vi taler om.
Matheus Cunha vendte også tilbage til Madrid, hvor brasilianeren tidligere har tilbragt halvanden sæson hos Atlético Madrid. Han startede på bænken, men med ti minutter tilbage blev han sendt på banen. Måske kunne lidt brasiliansk magi stadig sikre United noget fra opgøret.
Det spinkle håb blev dog punkteret efter blot 30 sekunder – i hvert fald hos mig. Cunha kom i klammeri med Morten Hjulmand ved baglinjen, efter at danskeren havde brugt sin fysik i en duel.
Men hvor vil jeg egentlig hen med det?
Cunha må ikke lade sig frustrere så hurtigt, når han netop er kommet på banen med en opgave om at gøre en forskel offensivt. Javel, United var nede med 2-0 og spillede resten af kampen 10 mod 11.
Han skal dog være en af Uniteds farligste spillere, og så må det ikke slå ham ud, at Hjulmand bruger sin fysik – endda på lovlig vis.
Dér begyndte jeg at opgive håbet om, at United kunne få noget med hjem fra Madrid. Ikke på grund af én enkelt duel, men fordi episoden blev endnu et eksempel på den frustration og dårlige attitude, som alt for ofte synes at præge holdet.
3. Martinez retter en skarp kritik mod ledelsen
Hvis der var tvivl om, hvorvidt problemerne i Manchester United rækker længere end præstationerne på banen, blev den i hvert fald mindre efter tirsdagens nederlag.
Efter slutfløjt rettede Lisandro Martinez nemlig en usædvanligt direkte kritik mod klubbens ledelse. Argentineren lagde ikke skjul på sin utilfredshed med sommerens transferaktivitet og pegede specifikt på fodbolddirektør Jason Wilcox som en person, der burde have gjort mere for at styrke truppen.
– Jeg forventer mere af vores fodbolddirektør, lød det blandt andet fra Martinez
Martinez stillede spørgsmål ved, hvorfor ansvaret så ofte ender hos træneren, når resultaterne udebliver, og hvorfor man ikke i samme grad retter blikket mod de øvrige dele af klubben.
– Man kan ikke blive ved med at skifte træner. Hvad med de andre områder? lød budskabet fra argentineren.
Det er svært ikke at se pointen. Manchester United har i flere år forsøgt at løse problemerne ved at skifte ud på trænerposten, men et trænerskifte kan ikke i sig selv rette op på mangler i truppens sammensætning, rekrutteringen eller den overordnede sportslige strategi.
Sommeren bød ganske vist på investeringer på midtbanen med Carlos Baleba, Andrey Santos og Youri Tielemans, men andre positioner blev ikke styrket tilsvarende. Det blev tydeligt i Madrid, hvor skader tvang United til at stille med Ayden Heaven på venstre back, mens holdet samtidig manglede flere offensive muligheder.
Det fritager hverken spillerne eller Michael Carrick for ansvar. United skal ganske enkelt levere bedre præstationer, og Martinez anerkendte også selv, at spillerne skal gøre mere. Men hans udtalelser rejser et relevant spørgsmål: Har ledelsen givet Carrick og truppen de nødvendige forudsætninger for at konkurrere på højeste niveau?
Men én ting er helt sikkert: De næste uger kan blive afgørende for, hvilken sæson United skal ende med at se tilbage på.