19-årige Ryan Tunnicliffe var i går involveret i en bilulykke i Manchester, og han blev efterfølgende anholdt af politiet grundet mistanke om spirituskørsel.
Den unge midtbanespiller havde blot få timer inden fået nøglerne til sin 60.000 pund dyre Range Rover. Men den lækre nye bil fik altså ikke lov at holde lang tid, før den blev smadret.
Tunnicliffe tog den om eftermiddagen på en tur i et industrikvarter i Manchester, hvor han mistede herredømmet over bilen, der gled over i en parkeret varevogn, som blev smadret mod en mur.
Vidner fortæller, at ulykken skete i et område med 50 kilometer begrænsning, men at Tunnicliffe formentlig har kørt væsentlig hurtigere, da begge biler var hårdt medtaget af sammenstødet.
Politiet kom hurtigt til stedet, og efter en hurtig test på stedet, blev Tunnicliffe altså taget med på stationen, med mistanke om spirituskørsel. Vidner fortæller, at Tunnicliffe så særdeles rytet ud da han blev kørt væk derfra.