Robin van Persie endte med at blive Sir Alex Fergusons sidste store indkøb. Den tidligere Arsenal-kaptajn kom til Old Trafford i sommers, og han har haftt en stor andel i Manchester United 20. mesterskab.
Til trods for at den 29-årige angriber har været i klubben i mindre end et år, har Ferguson formået at gøre et stort indtyk på ham.
– Jeg er meget ked af at høre, at manageren går på pension. Men jeg er virkelig glad for, at jeg fik chancen for at arbejde sammen med ham, skriver van Persie på sin officielle Facebook-profil.
– Han er en fantastisk manager, og endnu vigtigere, er han en fantastisk person. Jeg er nødt til at takke ham for et fantastisk år og for at gøre min drøm om at vinde ligaen til virkelig.
Sir Alex Fergusons efterfølger bliver David Moyes, der har fået en seks-årig kontrakt startende fra 1. juli.