To unge talenter på vej til Old Trafford

Det lovende forsvarstalent Sean McGinty fra League One klubben Charlton, har optrådt på The Valley i tre år, og har netop modtaget et bud fra klubben om,…

Det lovende forsvarstalent Sean McGinty fra League One klubben Charlton, har optrådt på The Valley i tre år, og har netop modtaget et bud fra klubben om, at blive fast på professionel basis, men siden har Sir Alex Ferguson fået øjnene op for ireren.

Selvom Charlton ikke har officielle papirer på McGinty, så har klubberne forhandlet sig frem til en løsning, som afhænger af spillerens præstationer i Manchester United, hvis man skal tro Skysports.

”At en klub som Manchester United viser interesse for vores unge spillere, tyder på kvalitet i vores ungdomsarbejde. Selvfølgelig ville vi være glade, hvis Sean McGinty fortsatte i klubben, og vores stab havde store forventninger til ham, hvorfor vi gjorde alt hvad vi kunne for at holde på ham. Men ligeledes er det en stor mulighed for ham, at skifte til en så stor Premier League-klub, og hans forældre og Sean selv gjorde det klart, at han gerne ville flytte nordpå, for at prøve kræfter der. United har opført sig hæderligt i hele processen, og det vil jeg gerne takke dem for,” skriver Charltons bestyrelsesformand Richard Murray på deres officielle hjemmeside.

Forsvareren har spillet for det irske U17-landshold, og regnes for et af de største talenter i hjemlandet.

Samtidig skulle det italienske stjerneskud Alberto Massacci være på vej til Old Trafford. Den 16-årige back har været i Uniteds kikkert længe, og rygterne siger, at han allerede har gennemgået lægetjek, og vil flyve til Manchester i morgen, for at få de sidste ting på plads.

Den unge Empoli-spiller har endnu ikke fået debut på førsteholdet, men regnes dog for, at have en lys fremtid. Manchester United er før blevet kritiseret for, at hente unge italienere før de kan skrive kontrakt i hjemlandet, ligesom de har gjort med Giuseppe Rossi, David Petrucci og Federico Macheda, men reglerne er som de er, og englænderne har i sinde at fortsætte med at høste frugterne.

”Da Ferguson ringede mig op, var jeg målløs. Jeg kunne ikke tro det. Jeg havde en timelang samtale med ham på engelsk, og han virkede ydmyg og lagde ikke pres på mig. En chance som denne kommer kun en gang, hvorfor man må gribe ud efter den med begge hænder. Det er ikke en let beslutning, at skifte som 16-årig fra familie og venner, men jeg vil ikke fortryde det, fortalte det unge talent til Gazzetta dello Sport.

Forrige artikel

Benzema: Jeg afslog United-tilbud

Næste artikel

Klodsede Rooney på hospitalet

ANNONCE