Officielt: Carlito skriver under med City

Den 25-årige angriber annoncerede i sidste måned, at han ikke agtede at blive i Manchester United, efter klubben havde tilbudt ham en kontrakt på 5 år…

Den 25-årige angriber annoncerede i sidste måned, at han ikke agtede at blive i Manchester United, efter klubben havde tilbudt ham en kontrakt på 5 år samt en betydelig lønstigning.

Det betød, at Carlos Tevez, som igennem to år var publikumfavorit på Old Trafford, fra den 1. juli har været kontraktløs, hvilket åbnede op for Manchester Uniteds lokalrivaler Manchester City.

I dag skrev argentineren under på en 5-årig kontrakt med Eastlands-klubben, som dog mangler godkendelse fra fodboldforbundet.

I sin nye klub vil Tevez få nummer 32, akkurakt som det var tilfældet i Manchester United.

Ferguson anede uråd længe
At Tevez i år ville forlade Manchester United, kom ikke som nogen stor overraskelse for Sir Alex Ferguson. Allerede i januar anede skotten uråd.

“Jeg har i længere tid regnet lidt med det.
Jeg troede, han allerede havde lavet en aftale i januar, da jeg snakkede med ham og gav ham et tilbud. Det var lige omkring vores kamp mod Inter, men han vendte aldrig tilbage,” sagde Ferguson, da han i dag præsenterede afløseren for Tevez, Michael Owen.

Forrige artikel

Ferguson: Ikke flere indkøb

Næste artikel

Ingen tvivl om Owens mål

ANNONCE