Ingen tvivl om Owens mål

Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, roser i dag Michael Owen, som klubben fik på en fri transfer fra Newcastle United. Ferguson ser frem til at…

Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, roser i dag Michael Owen, som klubben fik på en fri transfer fra Newcastle United. Ferguson ser frem til at drage gavn af Owens erfaring og kunnen på den sidste tredjedel af fodboldbanen, hvor skotten mener, at modstanderne skal være vågne:

“Michael Owens erfaring er vital, og med en som Michael vil du se erfaringen, han giver os i straffesparksfeltet.

“Der er ingen tvivl om, at han vil score en masse mål for os. Han har været en god spiller i mange, mange år,” sagde Ferguson og fortsatte rosen over for englænderen: “Du skal altid være opmærksom på ham i den sidste tredjedel af banen.”

Michael Owen, som udover at være forhenværende Newcastle-angriber også har spillet for Real Madrid og Uniteds rivaler Liverpool, tror også på sit eget talent:

“Jeg er sulten efter at gøre det godt, og hvis den her udfordring ikke giver dig sult efter at gøre en ekstra indsats og får dig til at smile, så vil intet gøre det.”

“Jeg tror ærligt talt, at jeg stadig kan gøre det godt i en topklub, som Manchester United er,” udtalte Michael Owen, som er Uniteds nye nummer syv, over for britiske BBC.

Welbeck og Machedas får chancen
I dagens interview med BBC blev Sir Alex Ferguson spurgt, om han ville give de unge kræfter chancen i angrevet med hentydning til Danny Welbeck og Federico Macheda. Til det svarede Fergie kort og helt i stil med den ungdomsstrategi, han har ført i størstedelen af hans tid i klubben:

“De er begge unge spillere – men unge spillere med evner vil altid få en chance her.”

Dermed ser det ud til, at Manchester Uniteds angreb består af Wayne Rooney, Dimitar Berbatov, Michael Owen og altså Danny Welbeck og Frederico Macheda i den kommende sæson, som begynder med en pre-season-kamp på lørdag mod et all star hold fra Malaysia.

Forrige artikel

Officielt: Carlito skriver under med City

Næste artikel

Beckham åben for andre klubber i England

ANNONCE