Det er efterhånden blevet en tradition, at Manchester United indleder sæsonen med en charmetur i fjernøsten. I år er ingen undtagelse, hvor ”De røde djævle” starter i Malaysia med at spille mod et All Star-hold.
Det er således også kotume, at klubbens store stjerner og nyerhvervelser bliver vist frem. Derfor må mange asiatiske United-fans i år nok føle sig en smule skuffede, da hverken Nemanja Vidic, Rafael da Silva, Danny Welbeck, Antonio Valencia eller Gabriel Obertan er med i truppen. Sidstnævnte døjer med en mindre skade, mens der ikke foreligger nogen forklaring på, hvorfor de fire andre ikke er med.
Truppen ser ud som følger:
Edwin van der Sar, Tomasz Kuszczak, Ben Foster; Jonny Evans, Patrice Evra, Rio Ferdinand, Gary Neville, Wes Brown, John O`Shea, Fabio da Silva; Nani, Zoran Tosic, Darren Fletcher, Anderson, Darron Gibson, Paul Scholes, Michael Carrick, Ryan Giggs; Michael Owen, Dimitar Berbatov, Federico Macheda, Wayne Rooney.
Manchester United er verdens førende indenfor salg af klub-merchandise i Asien.