United møder Manchester City i morgen kl. 14.30. En kamp, der kan følges direkte på Canal + Sport 1. Morten Bisgaard er optimistisk og forventer en sikker United-sejr over City på Old Trafford.
Hvordan vurderer du Manchester Citys sæsonstart?:
”City er kommet rigtig stærkt fra start. Det har især imponeret mig, at de med et helt nyt forsvar har været så kompakte rent defensivt.”
Hvad er Citys styrker?
”De har nogle fremragende individualister i Robinho, Adebayor, Tevez og Shaun Wright-Phillips. Men City er jo markant svækket, da de mangler både Robinho og Adebayor. Desuden er Tevez tvivlsom, så City får det svært. Craig Bellamy har været en af deres største profiler i sæsonstarten, så ham skal der holdes et vågent øje med. Også Wright-Phillips har været velspillende, men forhåbentlig kan Evra holde ham i kort snor. Det bliver afgørende.”
Hvad bliver afgørende for kampens udfald?:
”Slaget om midtbanen er altid vigtigt. Så hvis Fletcher og Carrick, som jeg forventer starter, kan dominere over Barry og Ireland, tror jeg, at United vinder komfortabelt.”
Hvis du var Ferguson, hvordan ville du så stille op på lørdag?:
”Jeg ville gå ”all in” og stille offensivt op med både Rooney, Berbatov og Valencia fra start. Så ville jeg benytte mig af Fletcher og Carrick på den centrale midtbane og Nani på venstre kant.
Hvordan ender kampen?:
”Jeg tror, at United vinder sikkert. 3-0 er mit bud,” lyder den optimistiske udmelding fra den tidligere Derby-spiller.