Bologna vil leje Macheda

18-årige Federico Macheda slog for alvor sit navn fast på den engelske fodboldscene i sidste sæson, da han mod henholdsvis Aston Villa og Sunderland…

18-årige Federico Macheda slog for alvor sit navn fast på den engelske fodboldscene i sidste sæson, da han mod henholdsvis Aston Villa og Sunderland scorede det afgørende mål som indskifter.

Den talentfulde angriber har dog været fraværende på Manchester Uniteds førstehold i år. Således har han ikke optrådt en eneste gang i Premier League. Det har nu fået Bologna til at forhøre sig om muligheden for at leje Macheda.

”Bologna har henvendt sig, men vi bliver nødt til at konsultere os med Manchester United først,” lyder det fra italienerens agent, Giovanni Bia, ifølge ESPN. Han indrømmer dog samtidig, at de engelske mestre bliver svære at overtale.

”Jeg har et telefonisk møde med dem (Manchester United, red.) her til eftermiddag, men det bliver nok svært at overtale dem,” slutter Bia.

Den tidligere Lazio-spiller står indtil videre noteret for ti optrædener på Uniteds førstehold.

Forrige artikel

Diouf ny nummer 32

Næste artikel

United - Hull før tid

ANNONCE