Bolton og United delte

Topholdet Chelsea tabte ude til Manchester City og Arsenal tabte overraskende hjemme til West Bromwich, så Manchester United stod med alle chancer for at…

Topholdet Chelsea tabte ude til Manchester City og Arsenal tabte overraskende hjemme til West Bromwich, så Manchester United stod med alle chancer for at hente det tabte ind, men Bolton ville det anderledes.

Bolton kom hurtigt foran, da Zat Knight kom foran Jonny Evans og dririgerede et hjørnespark ind over stregen. Målet faldt efter en god periode for United, og ramte som en kold klud i ansigtet på gæsterne.

Ikke længe efter havde Elmander en stor mulighed for at øge føringen, og det vækkede United, som skulle bruge lang tid på at komme rigtig ind i kampen.

Luis Nani tog sagen i egen hånd, da han skar ind i banen, satte to-tre mand af, og sparkede hårdt og fladt i modsatte side. Målet gav United tiltrængt selvtillid, og angrebsspillet begyndte at glide bedre. Der var dog langt mellem de åbne målchancer.

Park blev skiftet ind i stedet for Giggs, der havde fået et slag som vil holde ham ude i nogle uger.

Manchester United prøvede ihærdigt at lukke Bolton-porten op, men trods gode forsøg fra Rooney og Scholes, så var det værterne der kom foran på mål af Petrov.

Petrov satte ubesværet Park af, og afslutningen snød van der Sar mellem stængerne, da bolden snittede Fletcher på vej ind.

Ferguson smed Owen og Macheda ind i håbet om en hurtig udligning, og det fik han et kvarter før tid da Owen kom først på et frispark fra Nani.

Dermed var der god tid til at kampen kunne få en vinder, men det hele løb ud i sandet, og klubberne delte ved porten 2-2. Et fair resultat, men Manchester United vil være ærgerlige over ikke at have udnyttet muligheden for, at hente ind på Chelsea.

Forrige artikel

Owen skuffet trods mål nummer 200

Næste artikel

Gary Neville tror på Bébé

ANNONCE