Wenger: Nani-mål skyldes misforståelser

Harry Redknapp er rasende, Sir Alex Ferguson er tilfreds, og Graham Poll er enig med Mark Clattenburg i hans håndtering af situationen. Efter det…

Harry Redknapp er rasende, Sir Alex Ferguson er tilfreds, og Graham Poll er enig med Mark Clattenburg i hans håndtering af situationen. Efter det kontroversielle mål i weekenden har der været mange udtalelser, og nu kommer der overraskende medhold til Nani og United fra Arsenal-træneren, Arséne Wenger.

Wenger kan heller ikke se, hvad der skulle være i vejen med scoringen og mener, at det hele skyldes en misforståelse mellem Mark Clattenburg og Heurelho Gomes.

“Jeg tror, det var en misforståelse mellem dommeren og Gomes. Jeg kan sagtens følge dommeren i, at han giver Tottenham fordelen og lader spillet forsætte. Hvis han gav et frispark, ville spillet stoppe og Man. United ville have mulighed for at komme tilbage og forsvare sig,” udtaler Wenger til Arsenals officielle hjemmeside.

“Gomes var ikke hurtig nok til at udnytte fordelen og prøvede at snyde sig til et par meter ved at lægge bolden længere frem, end hvor episoden skete, men blev fanget i situationen (af Nani, red.). Ret beset var der ingen store fejl fra nogen af parterne, og det hele var en misforståelse mellem Clattenburg og Gomes.”

Forrige artikel

Bursaspor har intet at tabe

Næste artikel

Bursaspor-træner tror på sejr

ANNONCE