Manchester Uniteds manager er nu sat under nyt pres fra Premier Leagues ledelse.
Den skotske manager har siden 2004 nægtet at udtale sig til BBC, som ellers ejer tv-rettigheder til ligaen, som konsekvens af at de sendte en kritisk dokumentar, som hævdede at ulovlige agentaftaler mellem Sir Alex og hans ene søn fandt sted.
Men selvom Ferguson ikke ønsker det, så er han forpligtet til at udtale sig til BBC og fra og med denne sæson har ligaen haft ret til at tildele United bøder for hver gang, at Ferguson ikke har stillet op til interview.
Ifølge Sunday Mail, så vil Premier League nu tage reglen i hævd og truer nu med en bøde på 65.000 pund.
Manchester United gjorde det tidligere på sæsonen klart, at de bakker op om Fergusons boykot, hvilket formentlig betyder at klubben selv vil betale en eventuel bøde.
Ifølge reglerne, så kan Premier League idømme bøder på 20.000 pund for hver gang, at Ferguson nægter at stille op til interviews før og efter kampen. De vil dog i første omgang lade Ferguson og United slippe med 65.000 pund i håb om at boykottet ophører.
I stedet for Ferguson har BBC måttet nøjes med interviews med assistenttræner Mike Phelan.
Fergusons forhold til pressen har været anstrengt i denne sæson. I det mete af oktober måned aflyste han således alle de pressekonferencer, som han kunne komme til, som en slags straf mod de sædvanlige United-journalister. Begrundelsen fra Ferguson var at han følte sig misforstået.