Kiko vil blive i United

Federico Machedas fremtid ligger hos Manchester United. Det slår den tidligere Lazio-spiller nu selv fast, efter hans agent i sidste uge ligeledes skød…

Federico Machedas fremtid ligger hos Manchester United. Det slår den tidligere Lazio-spiller nu selv fast, efter hans agent i sidste uge ligeledes skød alle transferrygter til jorden.

”Jeg ønsker at blive i Manchester, da jeg føler mig hjemme der,” siger Macheda ifølge Football-Italia.net.

Den italienske U21-landsholdsspiller indrømmer samtidig, at sæsonens første ligamål mod Aston Villa var godt for selvtilliden.

”Det var en dejlig overraskelse, da jeg var den eneste angriber, der endnu ikke havde scoret. Jeg føler, at Sir Alex Ferguson har tiltro til mig, og han giver mig masser af råd,” fortsætter Macheda.

Federico Macheda fik sit gennembrud for Manchester United for to år siden, da han dybt inde i overtiden sikrede ”De Røde Djævle” en 3-2-sejr mod netop Aston Villa i den afgørende fase af sæsonen.

Forrige artikel

Ballack: United perfekt for Schweinsteiger

Næste artikel

Lindegaard vil sælges

ANNONCE