Martinez: United ligger perfekt i tabellen

Roberto Martinez får sin sag for, når han senere i dag skal gejle sine spillere op til, at slå Manchester United på Old Trafford. United er således ét af…

Roberto Martinez får sin sag for, når han senere i dag skal gejle sine spillere op til, at slå Manchester United på Old Trafford. United er således ét af to hold som Wigan i sin 78 år lange historie aldrig har slået, eller fået point imod – det andet er Nottingham Forest. Ikke nok med det, så er Manchester United ubesejrede i 18 kampe i Premier League.

”Manchester United har ikke tabt i 18 kampe i streg, og det viser at der er mange grunde til, at de har fået en sløvere start end mange ville have ventet. Men i mine øjne er Manchester United lige hvor de vil. De er ved at få deres vigtige spillere i topform. De har skadede spillere som vil komme tilbage på et vigtigt tidspunkt i sæsonen. Vi ved, at vi på lørdag (i dag, red.) skal yde vores bedste, hvis vi skal kunne spille op med det mest erfarne hold i Premier League,” siger Roberto Martinez forud for dagens opgør.

Roberto Martinez er dog ikke ude på, at kaste håndklædet i ringen lige med det samme. Han tror på sit mandskab, selvom det aldrig har slået Manchester United.

”De eneste vi mangler i Premier League er Manchester United, så det er noget der går langt tilbage i historien for denne klub, men vi ser det ikke som et reelt problem. Vi ser det som en udfordring, noget som spillerne brænder for at ændre, selvom alt taler imod at Wigan Athletic vil få noget med hjem fra Old Trafford. Det bliver spændende. Jeg føler, at mine spillere klar til opgaven.”

Wayne Rooney kan returnere i opgøret, men om han gør eller ej, så ved Roberto Martinez, at det vil blive svært.

”I fodbold skal man også være heldig såvel som man skal arbejde hårdt, og vi har ikke været heldige i denne sæson, men om Rooney spiller eller ej, så ved vi alle, at vi møder et fantastisk hold, og det kommer an på os, om vi vil få noget ud af det. Ligegyldig hvem der stiller op imod os, så skal vi være 100 % klar til opgaven.”

Wigan gæster Old Trafford i dag kl. 16:00. Kampen kan ses live på 6’eren.

Forrige artikel

Ferguson frygter chok-resultat

Næste artikel

Van Gaal: Schweinsteiger bør sælges

ANNONCE