Manchester United kunne langt om længe mønstre en 4-4-2 med både Wayne Rooney og Dimitar Berbatov fra start. Startopstillingen rummede mange andre overraskelser, da både Fabio da Silva, John O”Shea, Chris Smalling og Jonny Evans havde banet vej.
Det unge forsvar kunne se de mere rutinerede kræfter oppe foran prøve sig af i kampens indledning, da Paul Scholes og Dimitar Berbatov fik muligheden for at bringe gæsterne i front, men Rangers fik afværget ved begge situationer.
Hjemmeholdet svarede igen ved Kenny Miller efter en dødboldssituation, men angriberens hovedstød strøg forbi bageste stolpe.
Det var sparsomt med chancer i begge ender, men i minutterne inden pausefløjtet fik begge mandskaber en god mulighed.
Først gik Fabio da Silva i overlap og fandt en svævende Wayne Rooney i feltet, men overliggeren kom McGregor til nøds. Lige efter fik Kenny Miller kampens største mulighed, da han fik så meget plads i feltet, at han blev i tvivl om hvad han skulle gøre. Det straffede van der Sar, der lokkede, og reddede afslutningen.
Dermed måtte the Battle of Britain vente nok en halvleg med en scoring.
Manchester United kom bedst ud fra starthullerne til anden halvleg med tre store chancer.
Først snød Wayne Rooney Glasgow-keeperen på et frispark, men desværre endte den ikke inden for målrammen. Dernæst missede Dimitar Berbatov fuldstændig på en ellers åben chance, før Michael Carrick ikke kunne udplacere Alan McGregor.
Efter en times spil brændte det for alvor på i Glasgow Rangers ende, da gæsterne kom tættere og tættere på.
Anderson blev introduceret i stedet for Paul Scholes, og dermed kunne Sir Alex Ferguson velkomme både ham, Ryan Giggs og Wayne Rooney tilbage i truppen. Dimitar Berbatov og Nani blev pillet ud for Gabriel Obertan og Javier Hernandez.
Kampen dulmede lidt ned efter udskiftningerne. Wayne Rooney fik dog vist ved enkelte aktioner, at han stadig har det rigtige bevægelsesmønster, men skarpheden manglede i den grad.
Mod kampens slutnigen lignede det igen en uforløst affære mellem Rangers og United, men det kedelige resultat tog en drejning til sidst.
Fabio da Silva havde netop fået gult kort på egen banehalvdel, da han havde listet sig med op i modsatte felt. Her blev han standset på ulovlig vis, og dommeren pegede på pletten.
Herfra kunne Wayne Rooney ikke misse, og en lettere frusterende aften for Wazza fik en lykkelig slutning, da han blev matchvinder med scoringen til 1-0.
Dermed er Manchester United videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, og kan dermed se lidt stort på gruppens sidste hjemmekamp mod Valencia.