Ferguson: December vigtig for Lindegaard

I dag, lørdag, er Anders Lindegaard og Manchester United blevet enige om en tre-et-halvt-årig kontrakt til danskeren. Anders Lindegaard starter træningen…

I dag, lørdag, er Anders Lindegaard og Manchester United blevet enige om en tre-et-halvt-årig kontrakt til danskeren.

Anders Lindegaard starter træningen med “De Røde Djævle” i december, men han får først mulighed for at blive registreret og spille med, når transfervinduet åbner igen den 1. januar 2011.

“Anders er en af de klogeste unge keepere i spillet. Udfordringen i Manchester United er altid at kigge ind i fremtiden, og i Anders har vi skrevet under med en målmand, der gør det flot nu, og som tegner til at kunne vise endnu mere. Vi har tid til at træne med ham, før han er registreret, og det bliver en vigtig periode for ham. Nærmest som en pre-season, hvor vi kan integrere ham med de andre spillere,” siger Sir Alex Ferguson til klubbens officielle hjemmeside.

Lindegaard skifter for et ukendt beløb. Det menes dog, at overgangssummen ligger omkring 35 millioner danske kroner.

Forrige artikel

Lindegaard: Har været som et reality show

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE