United cruisede forbi Stoke

Vi danske United-fans fik ikke Anders Lindegaard at se fra start, men tilgengæld var der andre fremtidsaktiver i form af Chris Smalling, Darron Gibson og…

Vi danske United-fans fik ikke Anders Lindegaard at se fra start, men tilgengæld var der andre fremtidsaktiver i form af Chris Smalling, Darron Gibson og Javier Hernandez med fra start. 

Hjemmeholdet tog teten fra start, men der skulle gå lang tid før koden til Stokes robuste forsvar blev knækket. 

Ryan Giggs fik et skudforsøg rettet af, og den blev serveret for fødderne af Dimitar Berbatov, men bulgareren var ude af balance, og kunne ikke dreje den ind i æsken. 

Det kunne Javier Hernandez kort tid efter, da Nani fandt den skarpe angriber i feltet med et fladt indlæg. Chicharito satte hælen på, og det lykkedes på spektakulær vis. Det var dermed mexicanerens tredje mål mod Stoke i denne sæson. 

Gæsterne fra Stoke havde ikke meget at byde på i første halvleg, men fra anden halvlegs start var det sådan set ligemeget, for der blev det hurtigt til 1-1. 

Dean Whitehead steg højest i Uniteds felt, og bragte balane i regnskabet. 

Manchester United virkede lammede for en stund, men et glimrende spark fra kanten af feltet bragte dem tilbage i front. 

Chicharito modtog den, vendte på sin opstander og afleverede til Nani, der koldt tryggede af med venstre. 2-1 til hjemmeholdet. 

Derefter satte Manchester United sig tilbage i sædet, og lullede kampen i søvn stille og roligt. 

Ingen slinger i valsen, og tre point på kontoen.

Forrige artikel

Sidste mand hjem fra Preston

Næste artikel

Fergie: Ligeglad med kritik

ANNONCE