Rooney hader tidlige kampe

Den tidligste lørdagskamp er i år blevet endnu tidligere i nogle af runderne. I går var der således kick-off på Goodison allerede klokken 13. Selvom det…

Den tidligste lørdagskamp er i år blevet endnu tidligere i nogle af runderne. I går var der således kick-off på Goodison allerede klokken 13.

Selvom det for mange fans kan være glimrende tømmermandstv, var Rooney hurtigt ude og melde sin utilfredshed på Twitter.

”Jeg er nødt til at sige, at det er skidt for spillerne, at kampen begynder klokken 13. Det er ikke lækkert at skulle forsøge at tvinge pasta ned klokken ni om morgenen,” lyder det fra Rooney.

Den engelske landsholdsspiller spillede dog, til trods for pasta til morgenmad, alle 90 minutter. Og det endda på den centrale midtbane. Han kunne dog alligevel glæde sig over de vigtige tre point.

”Stor sejr for os i dag. Meget hård kamp, men vi klarede den. Begge holds fans var fantastiske. Fremragende stemning som altid,” skriver Rooney på Twitter.

Forrige artikel

Jones: Gejsten er tilbage

Næste artikel

Ferguson har tiltro til holdet

ANNONCE